Midt i alle mine eksperimenter med farver og pensel dukker der i processen mange motiver op. Tanker og følelser leder mig ubevidst i en
Det er der sket med dette maleri, som er undervejs lige nu. I denne krisetid savner jeg min familie og venner helt ubeskriveligt. Derfor var det en kæmpe glæde at kunne mødes med min mor og en veninde i Gram Slotspark. En park hvor vi som børn er kommet rigtig meget. I parken står der mange smukke gamle træer med flere hundrede år på bagen. Hver af dem fortæller sin egen historie. De har stået der gennnem flere historiske kriser - mange af dem har ar og skader på barken, men de står der stadig!!!
Skaderne i barken kan være påført af mennesker, der har villet forsegle kærligheden i form af et hjerte - andre skader er måske kommet da en gren måtte give efter for en kraftig vinterstorm. Måske det er den tur i parken, der har drevet værket i den retning?
Hvad vil jeg så sige med alt dette... som træet, så kommer vi også igennem den krise vi står i - måske vi får ar og skader på krop og sjæl, men vi vil komme videre og springe ud igen - lige som træet, det hver forår folder sin blade ud. Vi vil kunne ses og mødes med vores kære igen!
Med disse refleksioner overvejer jeg stadig næste step i mit maleri - skal jeg gå mere abstrakt eller skal der i stedet for pyntes op - det vil vise sig 👨🏻🎨👨🏻🎨👨🏻🎨
Herunder et EFTER billede:
コメント